DulcoSoft er et produkt, som anvendes til behandling af træg mave (forstoppelse). DulcoSoft indeholder macrogol 4000, som er et afføringsmiddel, der virker lokalt i tarmen uden at blive optaget i kroppen. Det har typisk virkning inden for 24-72 timer.
Det virksomme stof macrogol 4000 binder væske til tarmen, hvilket blødgør afføringen og gør det lettere at komme af med. DulcoSoft påvirker ikke tarmens naturlige bevægelser, og kan derfor anvendes i længere tid efter aftale med læge.
DulcoSoft fås både som oral opløsning (flydende) eller som pulver til oral opløsning. Begge varianter er uden smag og kan blandes med en valgfri væske, kold eller varm, f.eks. juice eller te.
Hvordan anvender man DulcoSoft?
- DulcoSoft som oral opløsning kan anvendes til voksne og børn fra 8 år. Den anbefalede daglige dosis er 20-40 ml dagligt om morgenen.
- DulcoSoft pulver til oral opløsning kan anvendes til voksne og børn fra 8 år. Den anbefalede daglige dosis er 1-2 breve dagligt om morgenen.
- Gravide og ammende kan anvende DulcoSoft i samråd med læge.
OBS: DulcoSoft som oral opløsning bør ikke anvendes til børn under 8 år uden forudgående aftale med læge. Børn bør ikke indtage DulcoSoft som oral opløsning i mere end 3 måneder.
Bivirkninger ved DulcoSoft
DulcoSoft er generelt veltolereret, men nogle kan opleve milde gener som luft i maven, rumlen i tarmen eller let diarré. Kontakt egen læge ved vedvarende gener.
Rådgivning på Webapoteket
Har du spørgsmål til, hvordan du anvender DulcoSoft, eller om det er det rette middel for dig eller dit barn, er du altid velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale for personlig vejledning.
Af farmakonom Pia V.
Maj 2025