
Apoteksforbeholdt lægemiddel

Har du spørgsmål? Kontakt vores team af farmakonomer og farmaceuter for rådgivning.
Farmaceut, Gunvor B. På lager - Levering 1-4 hverdage
Fri fragt fra 249 kr. som klubmedlem.



Har du spørgsmål? Kontakt vores team af farmakonomer og farmaceuter for rådgivning.
Farmaceut, Gunvor B.Om produktet
Pantoprazole Teva
20 mg - 28 stk.
Pantoprazole Teva er et håndkøbslægemiddel, der indeholder det aktive stof pantoprazol, som blokerer den pumpe, der producerer mavesyre (protonpumpehæmmer).
- Pantoprazole Teva enterotabletter anvendes til behandling af halsbrand, sure opstød, mavesår og spiserørskatar.
- Midlet bruges endvidere ved den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.
- Pantoprazol anvendes sammen med antibiotika, når lægen skønner det nødvendigt, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
- Bruges desuden forebyggende til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.
Virksomme stoffer i Pantoprazole Teva
Pantoprazol.
Sådan anvender du Pantoprazole Teva
- 1 tablet daglig. Overskrid ikke den anbefalede daglige dosis på 20 mg pantoprazol.
- Man bør tage denne medicin i mindst 2-3 dage i træk.
- Man skal kontakte lægen, hvis man ikke oplever symptomlindring efter 2 hele ugers behandling med medicinen.
- Tag ikke Pantoprazol tabletter i mere end 4 uger uden at kontakte lægen.
- Tag tabletten på samme tid hver dag 1 time før et måltid.
- Tabletten skal synkes hel og med væske. Man må ikke tygge eller knuse tabletten.
- Pantoprazole anbefales ikke til børn og unge under 18 år.
Gode råd og tips til Pantoprazole Teva
Læs altid indlægssedlen i pakningen grundigt før du tager Pantoprazol.
Information om lægemidlet
Graviditet og amning
Bør ikke anvendes af gravide og ammende.
Mulige bivirkninger ved Pantoprazole Teva
Almindelige (1-10%):
- Mavesmerter, forstoppelse, diarré, luft fra tarmen, hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%):
- Kvalme, opkastning, øget risiko for knoglebrud, svimmelhed, hududslæt, hudkløe, sløret syn, søvnforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%):
- Depression, hallucinationer, konfusion, mundtørhed, ledsmerter, ændring af smagssans, vægtændring, synsforstyrrelser, feber.
Meget sjældne (under 0,01%):
- Leverskade, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, alvorlig hudreaktion, overfølsomhed over for lys, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), betændelsestilstand i nyren, muskelsmerter, udvikling af bryster hos mænd, ændring i blodtal.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Pantoprazole nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir og nelfinavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af Pantoprazol.
- Pantoprazole nedsætter virkningen af svampemidler (ketoconazol og itraconazol).
- Pantoprazole øger virkningen af moclobemid (middel mod depression).
Vær opmærksom på
Ved dårligt fungerende lever tages der regelmæssigt blodprøver til kontrol af leverfunktioner.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Holdbarhed efter åbning: 100 dage.
Pakningsstørrelser
Pantoprazole Teva 20 mg findes i pakning med 14 og 28 tabletter.
Ingredienser
Pantoprazol, Dinatriumphosphat, Mannitol, Mikrokrystallinsk cellulose, Croscarmellosenatrium, Magnesiumstearat, Hypromellose, Triethylcitrat, Natriumstivelsesglycolat, Methacrylsyre-ethylakrylatcopolymer, Gul jernoxid (E172), Triethylcitrat
Specifikationer
| Varenummer | 446223 |
| Placeret i kategorierne | No brand, Mavesyre og halsbrand, Håndkøbsmedicin |