
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Otrivin Næsespray Junior til forkølede børn med lateral pumpe
0,5 mg/ml - 10 ml Otrivin Junior næsespray 0,5 mg/ml er et håndkøbslægemiddel til børn med den nye pumpe. Otrivin kan anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse. Otrivin virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde. På denne måde afhjælpes den tilstoppede næse og luftgennemstrømningen forbedres. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter.Virksomme stoffer i Otrivin Junior
- Xylometazolin.
Sådan anvender du Otrivin Junior
Til børn mellem 2-5 år:- Pust én gang i hvert næsebor én-to gange i døgnet i højst ti dage.
- Pust én-to gange i hvert næsebor to-tre gange i døgnet i højst ti dage.
- Næsespray 0,5 mg/ml bør ikke anvendes til børn under 2 år.
Råd og tips til Otrivin Junior
- Når du trækker vejret bedre gennem næsen, er der bedre mulighed for en god nats søvn. Det er samtidig vigtigt, at ligge med hovedet højt når du sover.
- Hvis afløbet fra bihulerne til næsen tilstoppes, kan der opstå bihulebetændelse. For at skabe afløb fra bihulerne kan du anvende Otrivin, der får slimhinden i næsen til at trække sig sammen.
Otrivin næsespray ukonserveret findes også til voksne og børn over 12 år:
Se alle Webapotekets produkter til forkølelsen her.
Graviditet og amning
Otrivin Junior bør kun anvendes efter aftale med lægen.
Mulige bivirkninger ved Otrivin Junior
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ved for hyppig eller langvarig anvendelse kan der komme irritation af næseslimhinden med forværring af de symptomer, der er årsag til brugen af midlet.
Almindelige bivirkninger:
- Hovedpine, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, snue.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nyligt.
Otrivin Junior skal tages med forsigtighed ved samtidig brug af MAO- hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og visse midler mod depression.
Vær opmærksom på
- Bør ikke anvendes ved forhøjet tryk i øjnene (grøn stær).
- Må ikke anvendes efter visse typer operationer gennem næsen eller munden.
- Otrivin Junior skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte, sukkersyge, svulst i binyremarven (fæokromocytom), forstørret prostata, forhøjet blodtryk eller ved begyndende hjertesvigt.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevar Otrivin Junior utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Otrivin 0,5 mg/ml findes i pakning med 10 ml og 2x 10 ml.
Otrivin junior næsespray ukonserveret indeholder:
- Xylometazolinhydrochlorid
- Natriumdihydrogenphosphatdihydrat
- Dinatriumphosphatdodecahydrat
- Natriumchlorid
- Natriumedetat
- Renset vand