Lopper er en af de mest almindeligt forekommende parasitter hos hunde. Loppers livscyklus gør dem svære at komme af med, da de lægger æg i pelsen, som falder af og lander i omgivelserne. Æggene bliver til larver og pupper, inden de bliver voksne lopper, der hopper på deres næste værtsdyr for at suge blod – og formere sig.
Et tegn på, at en hund har lopper er, at den begynder at klø sig ofte – især i nærheden af halsen, lysken og haleroden. I nogle tilfælde kan lopper også overføre bændelorm. Parasitten overføres ofte ved direkte kontakt mellem dyr, men kan også spredes gennem andre omgivelser, hvor dyr med lopper har opholdt sig, f.eks. hundekurve, møbler og tæpper.
Hvad er lopper – og hvorfor angriber de hunde?
Lopper er små, brune og vingeløse insekter, der lever som parasitter. Det vil sige, at lopper lever på eller i et værtsdyr, f.eks. en hund, og får næring fra den ved at suge blod. Hunde bliver smittet ved at komme i direkte kontakt med andre hunde, der har lopper, men kan også blive smittet i naturen eller hjemmet, hvor dyr med lopper har opholdt sig.
Der findes fire stadier i loppers cyklus: Lopper starter som æg, som udvikler sig til larver og herefter pupper, der til sidst bliver til voksne lopper inden for ca. 2-3 uger. Deres forholdsvist korte livscyklus gør også, at lopper er svære at komme af med igen.
Voksne hunlopper lægger æg i pelsen på et værtsdyr, men disse falder hurtigt af og lander i omgivelserne, f.eks. i hjemmet eller naturen. Inden for 2-5 dage klækker æggene og udvikler sig til larver. Larvestadiet varer typisk 1-2 uger, inden de bliver til lopper, der finder sit næste værtsdyr.
Har din hund lopper? Så er det vigtigt, at du får behandlet din hund hurtigt.
En voksen hunloppe ofte begynder at formere sig inden for 24-48 timer og kan lægge op til 50 æg om dagen. Desuden kan lopper leve i op til 2 måneder på værtsdyret, hvis dyret ikke behandles. Hvis du har flere hunde (og/eller katte), er det vigtigt at alle dyrene behandles.
Sådan virker et loppemiddel til hund
Der findes forskellige loppemidler, og afhængigt af hvilken type middel, der anvendes, optages loppemidlet enten gennem huden eller fordøjelsessystemet. Nogle loppemidler virker hurtigt og dræber lopper inden for få timer, mens andre midler har en forebyggende effekt og beskytter mod nye angreb.
Loppemidler virker forskelligt. Nogle smøres direkte på hundens hud eller pels, hvor de aktive stoffer fordeles gennem hudens talgkirtler, og dræber lopper, når de kommer i kontakt med huden. Andre produkter opløses oralt, hvor de optages i dyrets blodomløb, hvilket dræber lopperne, når de suger blod.
Hvilke produkter skal man bruge mod loppeangreb? Valget af loppemidler afhænger af, om du skal behandle et eksisterende loppeangreb eller ønsker at forebygge fremtidige loppeangreb. Valget af loppemiddel kan ændre sig i løbet af året, da det især er i sommermånederne, at lopper er mest aktive.
Til forebyggelse af loppeangreb anbefales spot-on produkter eller langtidsvirkende tabletter, der virker i 4 til 12 uger afhængigt af produktet.
Har der tidligere været loppeangreb i hjemmet? Så kan du med fordel anvende en forebyggende miljøspray.
Har din hund allerede lopper? Til akut behandling af loppeangreb anbefales hurtigtvirkende tabletter, som dræber voksne lopper inden for få timer. Man kan også anvende spot-on midler, som både dræber lopper og stopper udviklingen af æg og larver. Loppeshampoo og -sprays kan anvendes som supplement til tabletter og spot-on midler, hvis hunden er ramt af et stort loppeangreb.
Typer af loppemidler til hunde
Der findes flere forskellige slags loppemidler til hunde – og tabletter og spot-on midler er ofte inddelt efter hundens vægt.
Pipette (spot-on)
Spot-on-loppemidler er en væske, der skal smøres på hundens hud – typisk i nakken, hvor hunden ikke kan slikke midlet af. Produktet fordeler sig i talgkirtlerne, og dræber voksne lopper, når de kommer i kontakt med huden eller begynder at suge blod. Den præcis doseringshyppighed afhænger af det enkelte produkt, men skal typisk anvendes hver 4. uge, og beskytter mod loppeangreb i op til 4 uger.
Tabletter
Nogle tabletter virker kun i kort tid (op til 24 timer), mens andre virker i op til 4 uger. Korttidsvirkende tabletter, som Casper vet, indeholder et aktivt stof, som dræber lopper inden for 6 timer efter indtagelse, mens langtidsvirkende tabletter, som AdTab, dræber lopper (og flåter) øjeblikkeligt samt beskytter mod nye angreb, da tabletterne virker i op til 30 dage.
Tabletter adskiller fra spot-on-loppemidler ved at de optages oralt – enten sammen med foderet eller lige efter – og optages i blodet, hvorimod spot-on-loppemidler smøres direkte på huden.
Halsbånd
Halsbånd har en langtidsvirkende effekt på 7-8 måneder, og kan både anvendes til behandling af loppeangreb, men også som et forebyggende middel.
Halsbåndet er vandafvisende og virker fortsat, selvom det er blevet vådt. Hunden bør dog ikke udsættes for store mængder vand i længere tid ad gangen eller vaskes hyppigt med shampoo, da dette kan nedsætte halsbåndets effekt og virkningstid.
Shampoo og spray
Shampoo og sprays er sjældent velegnet som selvstændige loppemidler, da de virker mere lokalt og har en kortere virkningstid sammenlignet med tabletter og spot-on-midler. Shampoo og sprays er dog velegnet som supplerende produkter.
Vær opmærksom på, at shampoo og sprays virker ikke forebyggende, men kan hjælpe med at reducere antallet af levende lopper, da de dræber lopper, som allerede opholder sig på hunden.
Hvornår og hvordan du bruger loppemiddel
Hyppigheden og den korrekte dosering afhænger af, hvilket loppemiddel du benytter dig til din hund. Nogle loppemidler har en kortere virkningstid og skal anvendes dagligt, mens andre er langtidsvirkende og skal påsmøres eller indtages en gang om måneden. Hvis man glemmer at gentage doseringen af loppemidlet, stopper behandlingen eller forebyggelsen af loppeangreb også.
Ved brug af tabletter eller spot-on-loppemidler, skal man være opmærksom på, hvilken vægtklasse ens hund tilhører. Hundens vægtklasse er angivet på midlet indpakning og bør overholdes for at sikre korrekt dosering.
Halsbånd er mindre egnet i husholdninger med små børn, da direkte kontakt med halsbåndet bør undgås.
Du bør kontakte dyrlægen, hvis hjemmebehandling med loppemidler ikke virker tilstrækkeligt, eller hvis din hund begynder at vise tegn på ubehag, f.eks. vægttab, infektion eller træthed. Disse symptomer kan være tegn på sekundær infektion eller bændelorm.
Er der loppeangreb på flere dyr i hjemmet, er det vigtigt at begynde en samlet behandlingsstrategi for alle dyr for at undgå yderligere spredning.
Forebyggelse året rundt
Loppeangreb forekommer hyppigst om sommeren, da lopper er mest aktive i denne periode. Men man bør også forebygge loppeangreb uden for sommersæsonen, da lopper kan overleve og formere sig indendørs hele året.
Lopper kan formere sig i hjem med mange tekstiler og i hundesengen. Med gode rutiner og hyppigt rengøring af hjemmet, kan man være med til at forebygge loppeangreb hos sin hund. Lopper kan formere sig i hjem med tekstiler og i hundesengen.
Gode loppemidler til hund – populære på apoteket
Hos Webapoteket finder du et stort udvalg af loppemidler til hunde. De typiske midler er spot-on-midler, halsbånd og tabletter. Nedenfor finder du 3 populære loppemidler:
- Frontpro tyggetabletter til hunde mellem 10-25 kg
- Bayvantic vet til hunde mellem 4-10 kg
- Seresto vet. halsbånd til hund - >8 kg.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du nogle af de ofte stillede spørgsmål om lopper hos hunde.
Hvordan ved jeg, om min hund har lopper?
Hvis din hund er begyndt at klø sig ofte, især omkring halsen, lysken og haleroden, så kan det være et tegn på lopper. Træthed, hårtab eller irriterede hudområder kan også være tegn på lopper.
Kan lopper smitte mennesker?
Lopper kan smitte mennesker, hvis de er bærere af bændelorm. Det er dog vigtigt at bemærke, at lopper ikke kan overleve eller formere sig på mennesker. Lopper bruger i stedet mennesker som en slags “transportør”, inden de hopper videre til andre værtsdyr.
Hvor længe lever lopper uden værtsdyr?
Loppers levetid afhænger af, om loppen er voksen eller fortsat i puppestadiet. Voksne lopper vil dø af sult efter et par dage uden et værtsdyr, hvor de kan suge blod. Lopper, som ikke er klækket ud endnu og stadig er i puppen, kan overleve i flere måneder.
Må man bruge loppemiddel til hund på katte?
Nej, man må ikke bruge loppemidler, som er tiltænkt hunde, på katte. Nogle loppemidler til hunde indeholder det aktive stof permetrin, som kan være meget giftigt for katte.
Er det farligt at bruge flere loppemidler samtidigt?
Nej, det er det som regel ikke. Man kan eksempelvis anvende tabletter eller spot-on-loppemidler sammen med shampoo eller sprays, da disse kun virker lokalt.
Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen?
Du bør kontakte dyrlægen, hvis behandling med loppemidler ikke fungerer inden for kort tid, eller hvis du oplever tegn på ubehag hos din hund.
Få rådgivning hos Webapoteket
Har du spørgsmål til behandling af lopper hos hunde, er du velkommen til at kontakte vores apotekspersonale i kundeservice. Vi er klar til at hjælpe dig via mail, chat eller telefon.